Velkommen i dag til åbning af Johanne Foss’s udstilling Steder Iagttagelser og Forvandlinger med grafiske arbejder i raderinger og ætsninger.
Vi har set frem til dette øjeblik, da det er mere end tre år siden vi aftalte denne udstilling, der er led i den efterhånden lange række af grafikere, uddannet på Kunstakademiets Grafiske skole, som har udstillet på Faaborg Museum.
Det er i år 12 år siden vi indviede denne bygning til blandt andet særudstillinger af nulevende kunstnere, der hver med deres udtryk er blevet konfronteret med Fynboerne. Denne gang har Johanne Foss åbnet vore øjne for Poul S. Christiansens evne til at skildre selv den mindste plante blandt andet i de store billeder fra Civita d’Antino.


Johanne Foss har taget udgangspunkt i og inspiration fra Fynboernes mange rejser især til Sverige og Italien og har igennem de sidste år med kobberplade og skitseblok foretaget ture rundt i landskaberne nord for Rom i det spændende etruskerområde og i det smålandske Sverige. Disse rejser kunne ikke realiseres uden mulighed for at opholde sig i længere tid på Det danske Institut i Rom og ved hjælp af Kunststyrelsens Billedkunstudvalgs støtte til adskillige arbejdsophold i kobbertryksværkstedet på Statens værksteder i Gl. Dok. Det skal her bemærkes, at Johanne Foss er ved at være en sjælden kunstner, da den nuværende generation på Kunstakademiet ikke har de samme enestående muligheder for at lære de grafiske teknikker til bunds, fordi den grafiske skole er lige så stille blevet lukket for kort tid siden. Derfor er det en ekstra stor glæde for Faaborg Museum endnu en gang at udstille en af Danmarks bedste grafikere.


Forfatteren Halldór Laxness skriver om Natur inspiration:
”Hvad skal det gøre godt for at lave et billede, der skal være ligesom naturen, når alle og enhver ved, at det er det eneste et billede ikke kan blive og ikke skal være og ikke må være.
Hvem har fundet på, at naturen blot er det synlige? De, der kender naturen, hører den nok, så meget som de ser den; føler den nok så meget som de hører den; lugter den, ja bevare mig vel – men spiser den dog først og fremmest. Ganske vist er naturen foran os, og bagved; den er under og over, ja inden i én; men dog især i tiden, stadig foranderlig og fortløbende, aldrig den samme; og aldrig i firkantet ramme”.


Indtil den sidste sætning kan man være enig i iagttagelsen, men lige fra guldalderens perspektivkasser, hvor naturen blev fortolket og sat i guldrammer - fra impressionisternes frie liv på lærredet til dit naturlige liv med naturens undere – fortolker kunstneren verden omkring os. Du giver os et indblik i dine fortolkninger af naturens kunst og kunstens natur – denne gang med udgangspunkt i dine rejser.


Lad os derfor ønske dig tillykke i dag med denne smukke og betagende udstilling, som vi glæder os til at give videre til publikum de næste tre måneder.
Tak for din store generøsitet og indsats med udstillingen.


Til sidst har jeg en spændende nyhed, som vil blive afsløret i begyndelsen af november. Fotografen og journalisten Jytte Reimer har fulgt Johanne Foss på arbejde i Gl. Dok og her på museet med det mål, at der udkommer et miniportræt af Johanne til brug for museets webside og forhåbentlig andre relevante steder.

Susanne Thestrup Truelsen